Dermabrasion
Ved denne metode fjernes det øverste hudlag (epidermis) ved hjælp af et roterende, diamantbesat slibehoved under lokalbedøvelse. Metoden anvendes primært ved aknear for at forbedre hudens udseende.
Hvorfor bør man behandle ar?
Ar efterlader desværre næsten altid spor. Der findes dog gode behandlingsmuligheder, så deres udseende og funktion tydeligt kan forbedres. Ud over det kosmetiske aspekt er der også en lang række andre grunde, der taler for at behandle ar. For uden behandling kan der ud over hypersensibilitet, forstærket kløe og smerte også opstå strammende hud og sammenklæbninger i vævet. Derudover kan der også forekomme funktions- og bevægelsesbegrænsninger f.eks. omkring hænderne eller på leddene.
Især meget hævede, fortykkede (hypertrofiske) ar eller ukontrolleret voksende ar (keloider) kan - alt efter position og udformning - desuden føre til psykiske belastninger eller traumer.
Da chancen for, at arbehandlingen får succes, er størst i løbet af de første to år, bør man også udnytte denne tid til at forbedre arkvaliteten.
Årsager til arbehandling
- Undgåelse af funktions- og bevægelsesbegrænsninger
- Forbedring af arvævets fleksibilitet
- Reducering af smerter
- Reducering af hypersensibilitet og kløe
- Kosmetiske forbedringer
- Undgåelse af fysiske konsekvenser (trauma)
Hvordan behandles ar bedst?
Fordi alle ar er forskellige, skal behandlingen af arrene også tilpasses individuelt alt efter artype, arrets position og andre faktorer. Behandlingen består i reglen af forskellige foranstaltninger, der supplerer hinanden indbyrdes.
En tidlig behandlingsstart efter et indgreb er nødvendig for at opnå et så godt arresultat som muligt. Det tidsrum, hvor arret er aktivt, kan således udnyttes maksimalt. Ved alle ar bør man derfor lige efter sårhelingen begynde med non-invasive (konservative) behandlingsmetoder.
Ved ar med tydelige funktions- eller bevægelsesbegrænsninger kan en arkorrektion være nødvendig. Denne korrektion vil alt efter arrets udformning blive foretaget kirurgisk eller f.eks. med laserbehandling.
Den behandlende læge vil vælge den kombination af forskellige behandlingsmetoder, der er bedst egnet til det enkelte tilfælde.
Behandlingsmuligheder
I forbindelse med arbehandling taler man om non-invasive eller konservative og invasive behandlingsmetoder. Med begrebet "konservativ terapi" sammenfattes alle medicinske og fysiske behandlingstiltag. Som "invasiv terapi" betegner man alle tiltag, hvor man trænger ind i kroppen, altså gennemtrænger huden. Hertil hører først og fremmest kirurgiske indgreb.
Hvordan virker kompressionsterapi?
En mulig behandlingsmetode inden for arbehandling er brugen af tryk (kompression) på arområdet. Dette tryk kan være i form af et fladstrikket kompressionsprodukt, der fremstilles individuelt til den pågældende kropsdel. Kompression har gennem mange år været anvendt med stor succes inden for arbehandling. Så længe arret stadig er aktivt, og blodgennemstrømningen er intakt, kan en kompressionsterapi selv ved ældre ar have en positiv effekt.
Tilpasning af kompressionsprodukter
Et præcist tilpasset kompressionsprodukt udøver et medicinsk effektivt og konstant tryk og hjælper med at forbedre arområdet betragteligt. Kompressionsproduktet må ikke snære, men heller ikke glide af. Specialuddannede fagfolk, der har specialiseret sig i salg af medicinsk udstyr, tager dine personlige kropsmål. Herefter kan der fremstilles et præcist og anatomisk individuelt kompressionsprodukt (f.eks. ScarComfort), som passer perfekt til dig. Ved opmålingen fastlægges det desuden, om der skal indarbejdes yderligere specialudformninger som f.eks. trykpuder (pelotter) for at opnå et optimalt ensartet tryk i arområdet. Den kompressionsklasse, der egner sig til den pågældende behandling, og dermed trykkets intensitet, ordineres af lægen.
Kompressionsproduktets pasform
Kompressionsproduktet sidder meget tæt på kroppen som et ekstra lag hud. Kun derved opnås det ønskede tryk. Derfor kan der især i starten af behandlingen kræves tilvænning, og ved nye ar kan det undertiden også føles ubehageligt at tage kompressionsproduktet på og bruge det. Det bør dog ikke give anledning til usikkerhed, for kun ved konsekvent brug af kompressionsproduktet, dag og nat, kan der opnås et tilfredsstillende resultat.
Med en smule øvelse og nyttige hjælpemidler bliver det med tiden lettere at tage produktet på, og brugen af produktet bliver med tiden også en naturlig del af hverdagen.
Kompressionsterapiens virkning
Fig. 1 Hypertrofisk, fortykket ar uden kompression
Fig. 2 Affladet ar under kompressionsstrik
Så snart et sår er lukket, kan man starte på kompressionsterapien. Med det ensartede og udbredte tryk fra kompressionsbeklædningen kan der opnås masser af positive effekter på arområdet:
- Undgåelse af ukontrolleret vækst
- Undgåelse af abnorm arvækst
- Falmning af arret
- Blødere arvæv
- Reducering af artykkelsen
- Beskyttelse af den følsomme hud eller af transplantatet
- Reducering af kløe i arområdet
- Reducering af eventuelle smerter
- Øgning af arrets bevægelighed i ledområder
- Minimering af risikoen for arskrumpninger og deraf følgende ledstivhed
Pelotter af silikone
De steder på kroppen, hvor der ved kompression alene ikke kan opbygges et tilstrækkeligt stort tryk på arvævet, hjælper pelotter af silikone, der disse steder bruges under kompressionen. Dette kan f.eks. være tilfældet i området omkring anklen eller i hals- og brystregionen.
Kompressionsterapiens varighed
Hvor længe kompressionsterapien skal fortsætte, afhænger af flere faktorer, og kan derfor variere fra seks måneder til to år. Den enkeltes tålmodighed og villighed til at følge behandlingen, men også støtte og accept fra familie og venner, bidrager på afgørende vis til behandlingens resultat. Kun ved konsekvent brug af kompressionsbeklædningen (efter lægens anvisninger) er det muligt at opnå god arheling uden funktionelle begrænsninger.
Andre faktorer, der kan påvirke behandlingsvarigheden:
- Arrenes sværhedsgrad
- Arrenes lokalisering og udstrækning
- Individuelle forskelle i helingsreaktion
Værd at vide
Med kompressionsterapi kan en operativ arkorrektion i mange tilfælde undgås. Dette skal dog afgøres individuelt og fra situation til situation.
Silikoneterapi
Behandling af ar ved hjælp af silikone er en anden effektiv mulighed inden for arbehandling. Silikone bevarer hudens naturlige fugtighed, hvorved en udtørring af arområdet undgås. Silikoneprodukter består af 100 % medicinsk silikone. Da produkterne er bløde, højelastiske og let tilpasser sig, føles de behagelige og ikke generende at have på. Kompressionsplastre - som f.eks. Juzo ScarPad - er selvsiddende og kan anvendes sammen med kompressionsbeklædning eller alene. Andre silikoneprodukter - som f.eks. Juzo Silon®-TEX - sys direkte ind i kompressionsproduktet. Med tidlig, ekstra brug af silikoneprodukterne under kompressionsterapien, kan behandlingen suppleres optimalt og virkningen blive endnu bedre:
- Forbedring af arvævets blødhed
- Reduktion af ukontrolleret eller abnorm arvækst
- Yderligere beskyttelse af det friske arvæv eller transplantatet
- Undgåelse af direkte friktion på huden
Værd at vide
Silikoneprodukter anvendes først, når såret er lukket helt. For at sikre hygiejnen og undgå at irritere den sarte, nydannede hud er det vigtigt at rengøre silikoneplastrene regelmæssigt.
Fysio- og ergoterapi
Arrets erstatningsvæv har desværre ikke alle de samme egenskaber som den oprindelige hud. Især på hænder og fødder, men også på alle andre led, kan dette føre til begrænsninger af bevægeligheden og funktionaliteten. Hovedformålet med den fysioterapeutiske arbehandling er at bevare eller gendanne bevægeligheden og funktionaliteten bedst muligt. Ved hjælp af manuelle bevægelses- og massageteknikker forbedres blodgennemstrømningen i området, sammenklæbede strukturer under huden løsnes, spændingsfornemmelser og overfølsomhed reduceres, og arret bliver generelt gjort blødere og mere elastisk.
Arpleje
Så snart såret er lukket helt, kan man selv begynde at pleje arret. Da arvævet har tendens til at tørre ud, er det hensigtsmæssigt at bruge creme og gel med silikoneadditiv. Disse danner en tynd film på overfladen og forhindrer, at arret tørrer ud. Ved regelmæssig og intensiv indmassering bliver arvævet mere fleksibelt og smidigt.
For at forebygge betændelse bør det område, arret dækker, rengøres regelmæssigt og altid holdes ordentligt rent.
Tips til en vellykket arbehandling
Her har vi samlet et par nyttige tips til, hvordan du kan bidrage til en vellykket arbehandling. Ofte er det de små ting, der ikke kræver så meget, som giver ekstra fremskridt og kan gøre behandlingen lettere for dig.
Bæretid
Bær din kompressionsbeklædning nøjagtigt, som lægen har ordineret. Kun på den måde kan der opnås et optimalt behandlingsresultat. Normalt bæres produktet også om natten og tages kun af for at blive vasket.
Sollys
Udsæt ikke dine ar for direkte sollys, og beskyt dig selv med rigelige mængder solbeskyttelse. Direkte sollys fremmer dannelsen af hypertrofiske ar. Arvævet kan desuden farves mørkt. Kompressionsbeklædning fra Juzo (Juzo ScarComfort) garanterer en UV-beskyttelsesfaktor UPF 30. Silikoneplastre fra Juzo (Juzo ScarPad) giver ekstra beskyttelse, da de har UV-beskyttelsesfaktor UPF 50.
Rengøring af kompressionsprodukter
Din kompressionsbeklædning kan maskinvaskes på skåne- eller finvaskeprogram (op til 40 °C). Rester af hudskæl, creme, snavs og støvpartikler kan aflejres i stoffet. Vask derfor din kompressionsbeklædning dagligt – for kun på den måde bevares de elastiske egenskaber, og kompressionsbeklædningens levetid øges. Ved alle former for vaskeprocesser anbefaler vi det milde Juzo Specialvaskemiddel. Anvend ikke skyllemiddel, da det indeholder blødgøringsmidler, som angriber kompressionstrådene!
Fysioterapi/ergoterapi
Målrettet bevægelse ved hjælp af fysio- og ergoterapi er af stor betydning for en effektiv arbehandling. Arvævet mobiliseres derved og gennemstrømmes bedre af blod. Bindevævet bliver blødere. Desuden kan fejlstillinger på leddene eller stivheder i leddene behandles optimalt, og der kan derved opnås optimale resultater. Overhold altid behandlingsanbefalingerne fra din læge.
Rengøring af silikoneplastre
Rengør din ScarPad dagligt – kun på den måde kan den nødvendige hygiejne i arområdet samt den sikre fiksering garanteres. ScarPad vaskes med et specielt rengøringsmiddel (Juzo ScarPad Cleaning Soap). Kom et par dråber sæbe på din ScarPad, og vask den grundigt under rindende varmt vand. Efter rengøring skal du lægge din ScarPad på et tørt håndklæde med klæbesiden opad. Når den er helt tør, kan den anvendes igen.
Arpleje
Ar forbliver smidige ved daglig indsmøring og massage. Hygiejne er i den forbindelse meget vigtig: Hold arområdet rent, så du forebygger betændelse. Følg din behandlende læges plejeanbefalinger.
Pasform
Kompressionsbeklædningen skal sidde perfekt og må ikke snære eller glide ned. Ved vægtudsving eller ved vækst hos børn ændrer kropsmålene sig. Kontakt i så fald den nærmeste specialbutik. Her kan de kontrollere, hvordan produktet sidder, og evt. tage mål til et nyt produkt til dig.
Åbne sår
Silikoneplastre må under ingen omstændigheder bruges på åbne sår! Inden du bruger et kompressionsprodukt i forbindelse med eksisterende sår, er det vigtigt, at du rådfører dig med din læge. Såfremt lægen samtykker, kan et kompressionsprodukt ved mindre sår trækkes hen over en forbinding eller en sårbandage. Resterende defekter kan under kompressionstryk hele ekstra hurtigt og uden komplikationer.
Ofte stillede spørgsmål om arbehandling
Pasform og påtagning
Hvorfor skal arproduktet være så stramt?
Allerede ordet kompressionsprodukt peger på, at produktet virker ved hjælp af kompressionstryk. Trykket på arret bevirker, at det nye væv dannes så strukturet som muligt og ikke vokser ukontrolleret. På den måde bliver arret fladt, blødere og også mere fleksibelt. Derudover bruges arproduktet i den første helingsfase som et beskyttende lag og reducerer kløen fra arret.
Er det normalt, at der ses aftryk, efter at man har taget kompressionsproduktet af?
Kompressionstryk sørger for afhævning af vævet. Denne effekt bliver meget synlig, når man har taget kompressionsproduktet af. Det er helt normalt og viser blot, at kompressionen virker.
Arpleje
Bør man smøre creme på huden under arproduktet?
Ar bør ikke tørre ud. Ar forbliver smidige med daglig indsmøring og massage. Vi anbefaler at bruge særligt tilpassede plejeprodukter, som f.eks. den fugtgivende Juzo Lymph Lotion med 4% urea og 30% lipider.
Kan man også bruge paraffinholdige salver?
Paraffinholdige salver skal være trukket helt ind i huden, inden kompressionsbeklædningen tages på igen.
Hvilke arcremer er hensigtsmæssige?
Silikoneholdige cremer forhindrer udtørring af arret og understøtter således helingsprocessen.
Skal man også bruge sæbe på ar, når man vasker sig?
Så snart arhelingen er afsluttet, bør arret af hygiejnemæssige årsager også rengøres med sæbe. For at undgå at arret tørrer for meget ud, bør der efter vask bruges en genfedtende creme.
Brugstid og skifteprodukt
Hvor ofte får man et nyt produkt?
Man får to produkter pr. år. Da man skal have produktet på hele døgnet rundt og samtidig skal vaske det dagligt, er det nødvendigt at have et produkt at skifte med. Skulle produktet efter vækst eller vægtændring ikke længere passe, ordineres der et nyt produkt.
Hvordan er det muligt med blot ét produkt, som både skal vaskes og tørre, at nå at have produktet på i 23 timer?
Af hygiejniske årsager bør man have et produkt at skifte med. Tal med din læge om det.
Hvad kan man gøre, hvis kompressionsproduktet går i stykker?
Der bør gennem lægen ansøges om et nyt produkt hos sygekassen. I forbindelse med bevillingen kan det være hensigtsmæssigt at få en samtale med din sagsbehandler hos sygekassen.
Hvor længe skal man bruge kompressionsbeklædningen?
Ar er aktive i op til to år efter, at de er dannet. I den periode er det hensigtsmæssigt at bruge kompressionsbeklædning. Så snart arret er falmet og ikke længere er rødt, taler man om et inaktivt ar. Disse ændrer sig ikke længere ret meget.
Hvorfor skal man have kompressionsbeklædningen på hele døgnet?
Kun et konstant tryk på arret sikrer, at det nydannede bindevæv forbliver blødt og fladt.
Vask og materialepleje
Hvor tit skal kompressionsbeklædningen vaskes?
Kompressionsbeklædning skal vaskes hver dag.
Hvordan vasker man kompressionsbeklædningen?
Ud over at blive vasket i hånden kan din kompressionsbeklædning også maskinvaskes på skåne- eller finvaskeprogram (op til 40 °C). Brug dertil enten et specialvaskemiddel eller et finvaskemiddel uden skyllemiddel.
Må man anvende hudcreme under silikonplastre?
Hudcreme er en vigtig del af arplejen og holder arret blødt og smidigt. Cremen bør dog være trukket helt ind i huden, inden man sætter silikoneplastret på igen.
Silikoneplastre
Hvordan rengør man silikoneplastre?
Silikoneplastre med en klæbeside kan rengøres med varmt vand og sæbe, hvorefter de lægges til tørre et støvfrit sted. Særligt fremstillede silikoneplastre og -puder kan og skal desuden lægges et par minutter i kogende vand hver anden dag.
Er det normalt, at silikoneplastre efterlader aftryk, når man tager dem af?
Det er normalt, at vævet afhæves af kompressionstrykket, og der som følge heraf aftegnes aftryk fra silikoneplastret på huden.
Andet
Beskytter kompressionsbeklædningen mod solens stråler?
Den solbeskyttende effekt afhænger af det pågældende materiale. Juzo ScarComfort-kompressionsbeklædning garanterer f.eks. en UV-beskyttelsesfaktor UPF 30. Juzo ScarPad-silikoneplastre giver ekstra beskyttelse, da de har UV-beskyttelsesfaktor UPF 50.
Hvornår må man gå i bad eller i svømmehallen med et ar igen?
Når såret er helet.
Hvornår ordineres sygegymnastik eller ergoterapi i forbindelse med arbehandling?
Især når der er tale om store ar omkring led, kan der opstå funktions- og bevægelsesbegrænsninger. Aftal nærmere med din behandlende læge.